Fra udkant til grundforskning: Syv humanvidenskabelige projekter gør os klogere

VELUX FONDENs kernegruppeprogram støtter fri, original grundforskning inden for humaniora og beslægtede samfundsvidenskabelige fag. I år bliver der givet i alt 42 mio. kr. til syv forskningsprojekter på Aarhus Universitet, CBS, Københavns Universitet og Roskilde Universitet.

”Humanvidenskaberne er med til at udvikle det danske demokratiske samfund på et oplyst, inkluderende og bæredygtigt grundlag. Med kernegruppeprogrammet giver vi forskerne frihed til at kunne forfølge egne, originale ideer. Det bidrager til udvikling af det brede vidensberedskab, der er afgørende for et demokratisk samfund under hastig forandring og for uddannelserne. Som årets syv udvalgte projekter vidner om, er der ingen modsætning mellem fri, excellent, nysgerrighedsdrevet forskning og stærk samfundsrelevans”, siger Henrik Tronier, der er programchef for VELUX FONDENs humanvidenskabelige uddelingsområde.

Om kernegrupper

En kernegruppe er en tæt samarbejdende forskergruppe med typisk en eller to fastansatte seniorforskere som projektledere, evt. et antal seniorforskere, samt 2-3 postdocs og/eller ph.d.-studerende.  

En kernegruppe kan bestå af forskere fra samme institut eller forskere på tværs af institutter og universiteter.

Læs mere om VELUX FONDENs kernegruppeprogram

Fortid, nutid og fælles fremtid

De syv projekter skal udvikle nye erkendelser, teorier og tilgange og gøre os klogere på vores historie, dagligdag og fælles fremtid. Fra konkrete emner som undervisning i dansk som andetsprog og virksomheders strategiske netværksdannelser til abstrakte emner som (u)ærlighed. Projekterne tager afsæt i følgende spørgsmål:

  • Hvordan bliver krigserindringer overført mellem generationer i konfliktramte samfund?
  • Hvordan formede videnskab og fiktion hinanden under den videnskabelige revolution i 1700-tallets Danmark?
  • Hvordan bruger store organisationer og deres topledelse langvarige netværk til at lære af hinanden og skabe strategiske alliancer?
  • Hvordan forbedrer vi undervisningen af dansk som andetsprog?
  • Hvordan portrætterer kunsten den menneskelige eksistens i en klimaudfordret verden?
  • Hvad er u(ærlighed)? Fra fænomenet brutal ærlighed til (u)ærlighed i tætte intime relationer.
  • Hvordan opleves (u)værdighed? Hvad får borgere til at føle sig in- eller ekskluderet, værdige eller uværdige?
(U)værdighed i velfærdsstat

Projekt INDIGMA - (U)værdighedserfaringer fra udkanten, der ledes af lektor Magnus Paulsen Hansen og lektor Sabina Pultz, skal bidrage til aktuelle debatter omkring uværdighedsdynamikker, og hvordan de kan afbødes:

”Mange peger i dag på, at den stigende skepsis over for demokratiske institutioner og ’eliten’ har rod i oplevelsen af mindreværd og af at være efterladt og uværdigt behandlet. Et eksempel på det er de højrepopulistiske bevægelsers fremmarch i udkantsområder afkoblet fra storbyernes vækst i fx Frankrig og USA. Samtidig ved vi, at velfærdsstaten både kan medvirke til at sikre borgeres værdighed og desværre også kan skabe stærke uværdighedsoplevelser,” forklarer lektor Magnus Paulsen Hansen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.

I projektet skal forskerne i etnografiske studier følge arbejdsløse borgere over tid og sammenligne deres oplevelser for at undersøge,  hvilken rolle møder med arbejdsmarked, jobcenter osv. spiller for borgernes oplevelser af værdighed og uværdighed:

”Ved at følge arbejdsløse borgere i udkantsområder i Danmark, USA og Frankrig vil vi undersøge dynamikkerne mellem (u)værdighedens psykologi og politik. På den måde vil vi tage fat i nogle af de helt store og meget aktuelle spørgsmål om, hvordan vi som samfund skal sikre værdighed for flest mulige, og især for dem som føler sig overset,” siger lektor Sabina Pultz fra Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

De syv projekter:
(U)værdighedserfaringer fra udkanten (INDIGMA)

V. lektor Magnus Paulsen Hansen, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet & lektor Sabina Pultz, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Bevilling: 6 millioner kr. 

Siden afslutningen på 2. verdenskrig har der i den vestlige verden været konsensus omkring idéen om en ukrænkelig menneskelig værdighed. De senere år har autokratiske og xenofobiske strømninger dog rystet denne konsensus. Mange peger på oplevelsen af uværdighed hos grupper der føler sig glemt og afkoblet som en vigtig kilde til disse strømninger. Ikke desto mindre er vores viden om, hvordan uværdighedsoplevelser udspiller sig på et individuelt niveau begrænsede. Hvad får borgere til at føle sig in- eller ekskluderet, værdige eller uværdige? Og hvilken rolle spiller møder med både arbejdsmarkedet og velfærdsstatslige institutioner, som fx jobcentret, i oplevelser af værdighed og uværdighed?

INDIGMA udforsker disse spørgsmål gennem dybdegående etnografiske studier, hvor vi følger arbejdsløse borgere over tid. Projektet sammenligner (u)værdighedsoplevelser i tre udkantsområder i Denmark, Frankrig og USA og vil således bidrage til aktuelle og presserende debatter omkring uværdighedsdynamikker, og hvordan de kan afbødes.

Krigserindringens generationer...

 – omstridt erindring, historiske narrativer og historieundervisning i Bosnien og Serbien

V. lektor Tea Sindbæk Andersen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet  & professor Thomas Morton, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Bevilling: 6 millioner kr.

Dette projekt undersøger betydningen af historieundervisning og skolebøger for opbygning af kulturelle erindringer, forstået som fælles fortællinger om fortiden, i samfund der er splittet af krig og konflikt. Vi studerer, hvordan unge i Bosnien-Herzegovina og Serbien erindrer Jugoslavienskrigene i 1990erne. I et innovativt samarbejde mellem historie, erindringsstudier og socialpsykologi udforsker vi, hvordan historieundervisning formidler krigserindringer, hvordan fortællinger i historieundervisning og skolebøger relaterer til andre former for kulturel erindring, herunder politisk diskurs, sociale medier, familiefortællinger og mindespraktikker, og hvordan erindringer påvirker unges opfattelse af egen og andre kulturelle grupper i regionen.

Projektet bidrager med at udvikle interdisciplinære metoder til at studere, hvordan krigserindringer overføres mellem generationer i konfliktramte samfund, og hvilke roller historieundervisning spiller for dette.

Videnskabens og fiktionens fremkomst...

 ... under den videnskabelige revolution i Danmark

V. lektor Simona Zetterberg-Nielsen, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

Bevilling: 6 millioner kr.

Projektet undersøger, hvordan moderne fiktion og videnskab opstod og formede hinanden i 1700- tallets Danmark. Det gøres ved at analysere forholdet mellem fiktive og videnskabelige diskurser i fire af de genrer, der stod mest centralt i denne udvikling: romaner, videnskabelige publikationer, tidsskrifter og lærebogsmateriale. Målet er at levere et korrektiv til både videnskabs- og litteraturhistorien ved at vise, hvordan videnskab og fiktion var gensidigt afhængige, da de opstod, og stadig den dag i dag hviler på en fælles forståelse af sandhed.

CLONE...

- Konsekvenser af langvarige netværksforbindelser mellem organisationer

V. lektor Christoph Houman Ellersgaard & lektor Hubert Buch-Hansen, Institut for Organisation, Copenhagen Business School

Bevilling: 6 millioner kr.

Store virksomheder må, som samfundet forandrer sig, tage vigtige strategiske beslutninger. De netværk som virksomhedens topledelse har, er vigtige ressourcer i den forbindelse. Både som kilde til viden og som middel til at skabe alliancer. Imidlertid ved vi ikke meget om, hvordan forskellige typer af netværk faktisk påvirker virksomheders strategiske muligheder i forskellige perioder. Fx om virksomheders netværk kan bidrage til at forklare, hvorfor nogle virksomheder stagnerer, mens andre formår at vende skuden. Eller hvordan virksomheders netværk påvirker, om og hvem de fusionerer med eller opkøber.

CLONE-projektet undersøger på den baggrund, hvordan indlejring i historiske netværk har påvirket store virksomheders strategiske beslutninger i perioden 1910-2020. Dette gøres ved at oparbejde et unikt datasæt, der kombinerer historiske netværks- og regnskabsdata. Dermed frembringer projektet viden om, hvordan organisationer benytter netværk til at lære af hinanden og skabe partnerskaber.

Når dansk bliver til...

- Interkulturel Pragmatik i undervisningen af dansk som andetsprog

V. professor Susana Silvia Fernández, Institut for Kommunikation og kultur, Aarhus Universitet & lektor Carsten Levisen, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet

Bevilling: 6 millioner kr.

Projektet udvikler en ny vision for studiet af dansk som andetsprog. I mødestedet mellem interkulturel pragmatik og sprogpædagogik gentænker vi tilegnelsen af dansk hos migranter. Vi understøtter udviklingen af interkulturel kommunikativ kompetence gennem (i) udviklingen af et ‟minimaldansk”, et metasprog bestående af helt basale ord, (ii) en ‟kulturordbog” over komplekse kulturelle begreber og sprogbrugsnormer skrevet i minimaldansk samt (iii) læringsaktiviteter med fokus på interaktion og refleksion.

Vi identificerer de centrale kulturelle nøgleord for dansk og artikulerer uskrevne sprogbrugsnormer gennem ‟kulturelle scripts”. Vi udvikler og afprøver vores produkter i samarbejde med dansklærere og -lærende, og vi skaber med vores arbejde nye forskningsindsigter i sprogpædagogik og i sammenhængen mellem sprog og kultur.

OIKOS: Omsorg og Krise i det 21. Århundrede

V. professor Isak Winkel Holm & lektor Solveig Gade, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Bevilling: 6 millioner kr.

I klimakrisens tidsalder er Jorden ikke længere det velkendte og stabile fundament, på hvilket menneskene drager omsorg for hinanden og for deres omgivelser. Klimakrisen er, blandt meget andet, en omsorgskrise. OIKOS, der har taget navn efter det græske ord for husholdning, undersøger forbindelsen mellem omsorg og krise på et kulturelt niveau, dvs. gennem en kulturanalyse af udvalgte samtidsværker (inden for litteratur, billedkunst, performance, lydkunst og musik), der behandler omsorgsarbejde i lyset af den accelererende økologiske katastrofe og den økologiske katastrofe i lyset af omsorgsarbejde. Forskningsspørgsmålene er: hvordan portrætterer kunstværker omsorgsarbejde i klimakatastrofens tidsalder, og hvordan performer de selv omsorg?

Det teoretiske og metodemæssige grundlag for denne analyse artikuleres gennem et begreb om omsorgsgenrer. Ved at fokusere på tre konkrete omsorgsgenrer – parenting, maintaining og regenerating – forskyder OIKOS perspektivet fra eksistensen af klimaforandringerne til den menneskelige eksistens i en klimaforandret verden.

(U)Ærlighed

V. professor Ingo Zettler og lektor Seamus Power, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Bevilling: 6 millioner kr.

Der findes mange former for (u)ærlighed og mange motiver bag folks (u)ærlige opførsel. (U)Ærlighed har ikke alene stor betydning for vores sociale liv, men også for en lang række andre livsområder. I denne kernegruppe vil vi udvide (u)ærlighedsforskningen både indholdsmæssigt og metodologisk.

Indholdsmæssigt vil vi undersøge og tilvejebringe et teoretisk rammeværk, som beskriver det hidtil ubelyste fænomen kendt som brutal ærlighed, udføre den til dato mest detaljerede undersøgelse af (u)ærlighed i tætte intime relationer, og skabe et omfattende teoretisk og empirisk fundament for den første vidtomspændende tværkulturelle teoretisering omkring (u)ærlighed. Metodologisk vil vi undersøge (u)ærlighed ved at kombinerer styrkerne fra forskellige kvalitative og kvantitative metoder. Samlet set, vil vi tilvejebringe ny og banebrydende viden om (u)ærlighed, et bredt fænomen, som påvirker os alle.

 

Kontakt:
Anna Høxbro Bak
Kommunikationsrådgiver, VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN
Phone: 
+45 22 64 03 55