Samfundsansvar

Vores investeringer skal være ansvarlige. Det er vigtigt for os, da vi mener, at ansvarlige investeringer kan bidrage positivt til at indfri globale mål for bæredygtig udvikling og til at løse en række andre samfundsmæssige udfordringer.

Vi placerer vores investeringer på en skala, der viser graden af samfundsansvar - se figuren nedenfor. 

Vi ønsker at flytte så mange investeringer som muligt til højre på skalaen, under stadig hensyntagen til det overordnede formål at skabe det højest mulige afkast.

To gange årligt screener vi vores aktier og virksomhedsobligationer for overholdelse af FNs retningslinjer for god virksomhedsdrift (Global Compact), og vi indgår i dialog med de virksomheder, som overtræder retningslinjerne.

Politik for ansvarlige investeringer

Hent

Skattekodeks

Skatteindtægter udgør en væsentlig del af et velfungerende samfund, og området har derfor høj prioritet for os. Vi har sammen med en række andre danske fonde tiltrådt et fælles skattekodeks udarbejdet af en række af Danmarks største pensionskasser.

Fondene tilslutter sig pensionssektorens fælles skattekodeks.

Du kan læse pressemeddelelsen fra 21.12.2020 her.
 

Grønne investeringer 

Vores mål for perioden 2016-2019 har været at få de kontraktuelle tilsagn til impact-investeringerne til at udgøre en andel på 10 % af fondenes bundne formuer – og målet er nået. Frem mod 2023 ønsker vi at forøge denne type investeringer yderligere til 15 % tilsagn. Dette mål er nået i 2022, så frem mod 2025 er det nyt mål, at impact investeringernes værdi udgør 15% af de bundne formuers værdi.

Fondenes grønne impact-investeringer

Fondene har siden 2013 investeret en stigende del af formuen i grønne impact-investeringer.